Kairos R1
Vi udvikler R1 som et mobilt droneforsvar til de sidste meter. Her kan du se, hvordan systemet er tænkt, hvor det kan bruges, og hvor langt vi er med prototypen.
Sådan virker Kairos R1
Fra detektion til afværgelse
-
Opdag
R1 er bygget omkring akustisk og optisk detektion. Det gør det muligt at lede efter selve dronen uafhængigt af, hvordan den styres.
-
Følg
Data fra lyd og kameraer kombineres for at afgøre, om der er tale om en drone, og følge dens bevægelse, når den er opdaget.
-
Afværg
Vi udvikler et netmodul, der skal indfange små droner fysisk på kort hold og give en mulighed for at reagere, også når radiojamming ikke er en løsning.
Bygget til at blive flyttet, tilpasset og repareret
Beskyttelsen skal kunne flyttes, når mennesker og materiel flytter sig. Vores mål er et kompakt system, som få personer kan bære og opstille uden et køretøj. Standardkomponenter og enkel produktion skal gøre det økonomisk muligt at placere beskyttelse flere steder.
Vi udvikler R1 i moduler, så sensorer, mekanik og afværge kan videreudvikles i takt med, at truslerne ændrer sig. 3D-print hjælper os med at afprøve nye mekaniske løsninger hurtigt. På sigt vil vi undersøge, om udvalgte dele kan fremstilles og erstattes lokalt, så reparationer kan ske tættere på brugeren.
På længere sigt er ambitionen at kunne producere R1 i Europa og prioritere europæiske leverandører. Det skal gøre det lettere at få reservedele og tilpasse systemet, når behovet ændrer sig.
Hvor R1 kan gøre en forskel
Vi udvikler det samme grundsystem med tre mulige anvendelser for øje. Hver af dem skal afprøves med de mennesker, der skal bruge eller integrere det.
-
Midlertidige positioner
En mindre enhed skal kunne tage lokal beskyttelse med sig, når den skifter position. Lav vægt og enkel opstilling er afgørende, hvis udstyret skal med i praksis.
-
Køretøjer og jordrobotter
Vi vil sammen med producenter undersøge, hvordan R1 kan integreres på bemandede køretøjer og ubemandede jordkøretøjer, så beskyttelsen følger platformen. Læs om jordrobotter i Ukraine.
-
Kritisk infrastruktur
På længere sigt vil vi undersøge lokal beskyttelse af udsatte installationer, hvor et ekstra lag tæt på det, der skal beskyttes, kan supplere områdets øvrige beredskab.
Udviklingsstatus
Fra prototype til samlet system
Detektion afprøvet udendørs
Vi har brugt vores akustiske og optiske prototype til at opdage og følge rigtige droner i egne udendørstest.
Netmodul under udvikling
Vi arbejder på at integrere netmodulet med detektion og sporing. Næste skridt er at afprøve hele forløbet med testpartnere og bruge resultaterne til at modne systemet frem mod et pilotprojekt.